Mathilde Forstholm
Specialist i digital marketing, brand-dna og storytelling for vidensvirksomheder.
Hektisk nyhedshjul og pioneerånd
Jeg har en klassisk baggrund fra mediebranchen som journalist og tovholder på avisproduktionen i et hektisk nyhedsdøgn.
Jeg har været med bag søsætningen af to nye aviser i JP/Politikens Hus. Jeg har været en del af et hektisk nyhedshjul på metroXpress og 24timer, da gratisaviskrigen var på kogepunktet i Danmark, og jeg har været med bag opstarten af et nyt dansk pladeselskab for unge talenter med utraditionelle samarbejder på tværs af musikbranchen, erhvervslivet, foreninger m.m. – alt sammen noget som kunne være med til at give omtale og øge kendskabet.
Indsigt i 500+ virksomheder
I dag er jeg selvstændig og har et stærkt netværk af dygtige specialister.
Siden 2011 har jeg fået indsigt i over 500 forskellige virksomheder som journalist og kommunikationsrådgiver. Min styrke ligger i forretningsforståelsen, iværksætterens pionerånd og vedholdenhed i nye projekter. Jeg kan tilføre en bred palette af viden og et netværk af fagligt kvalificerede specialister – særligt inden for opbygningen af digitale platforme, digital markedsføring og vækststrategi.
Partner i YGO.dk – digitalt bureau
Siden 2020 har jeg været en del af Ygo.dk – et digitalt bureau, hvor analytics altid er fundamentet for den digitale rådgivning omkring forretningsoptimering online. Her har vi fokus på trafikanalyse, konkurrentanalyse samt performance og hastighedsoptimering. Mit fokus ligger på brand awareness og content marketing.
Stifter af Meetafy.dk – vidensunivers
Jeg er stifter af Meetafy.dk – et vidensunivers inden for ledelse, personlig ledelse, facilitering og konferencer. Her inspirerer +50 B2B influencere hver uge dig med ny spændende viden, værktøjer, tips og gode råd.
Et team af dygtige specialister
Jeg har gennem en årrække samarbejdet med et team af dygtige specialister inden for digital marketing og SEO. Hertil kommer teamet på YGO.dk